15.09.2011
Daimler har fremvist en ny koncept brintbil kaldet F-125 på Frankfurt Motorshow med en rækkevidde på 1.000 km på én optankning og et forbrug på kun 790 gram brint pr. 100 km (31 km/liter benzin ækvivalent). Bilen er overraskende nok en plug-in-hybrid og indeholder en række spændende innovationer såsom 3D projektor skærme og kulfiber forstærket plastik som karrosseri.
Det er ikke mere end halvandet år siden at Daimler fremviste deres seneste
koncept brintbil F-800 der opnåede en rækkevidde på 600 km ved et forbrug på 900 gram brint pr. 100 km. Den nye F-125 har således opnået en betydelig forbedring af rækkevidden og forbruget.
Det mest interessant ved F-125 er at Daimler har valgt en plug-in-hybrid platform. Tidligere har det ellers forlydt i bilbranchen at kun benzin og diesel biler vil komme i en plug-in udgave mens brintbiler kun vil indeholde et lille hybridbatteri som ikke kan lades op i stikkontakten. F-125 kan køre 50 km på batteriet som er af typen lithium-sulphur med en energitæthed på 350 Wh/kg og som indeholder 10kWh. De resterende 950 km leveres af strøm fra brændselscellen og en kulfiber forstærket brint tank på 700bar.
Bilen kan opnå en topfart på 220 km/timen og en acceleration fra 0-100 på kun 4,9 sekunder.
F-125 er desuden spækket med en række nye innovationer såsom kulfiber forstærket plastik karrosseri og 3D skærme som projekteres inde i bilen.
Se mere i videoen nedenfor.
Kilder: wheels.blogs.nytimes.com-1 wheels.blogs.nytimes.com-2 www.futurecars.com www.fuelcelltoday.com www.daimler.com