|
PRESSEMEDDELELSE | 03.02.2011
Hyundai/Kia Motors og brint organisationer fra Danmark, Norge, Sverige og Island har underskrevet en hensigtserklæring om markedsudrulning af brintbiler.
Med erklæringen ønsker Hyundai/Kia at positionere sig som en ledende producent af brintbiler til det globale marked. For de nordiske lande styrker erklæringen landenes position som en blandt de første regioner i verden hvor brintbiler introduceres på markedet. Den Svenske ambassadør og en repræsentant fra det Sydkoreanske Ministerium for Viden & Økonomi var medunderskrivere af hensigtserklæringen, ved en fælles ceremoni på den Svenske Ambassade i Seoul.
I adskillige årtier har visionen om forureningsfrie biler med vand som eneste udstødning, afventet et tilstrækkelig teknologisk stadie for brintbiler og en koordineret udrulning af brint tankstationer. Hensigtserklæringen mellem Hyundai/Kia og brint organisationerne fra de Nordiske lande er et betydeligt skridt mod en virkeliggørelse af visionen.
Med ambitionen om at være førende indenfor miljøvenlige biler har Hyundai/Kia aktivt arbejdet med udviklingen af både brintbiler og batteribiler, som begge har opnået øget markedsinteresse de senere år. Med den Nordiske hensigtserklæring ønsker Hyundai/Kia at positionere sig som en af verdens ledende producenter af brintbiler såvel som batteribiler.
De Nordiske brint organisationer Icelandic New Energy (INE) og Scandinavian Hydrogen Highway Partnership (SHHP) har gennem flere år samarbejdet omkring udrulning brintbiler og etablering af et netværk af brint tankstationer. Siden 2006 har landene igangsat betydelige forsknings og demonstrations aktiviteter og har i dag et af verdens mest udbyggede netværk af brint tankstationer. Ambitionen er at sikre at den Nordiske region bliver et blandt de første regioner i verden hvor brintbiler markedsintroduceres.
I Danmark arbejdes der specifikt med planer om etablering af et landsdækkende netværk af brint tankstationer frem mod 2015. Adgang til brintbiler fra Hyundai/Kia i de kommende år sikrer et vigtigt og tidligt grundlag for etableringen af tankstationerne.
Med hensigtserklæringen vil Hyundai/Kia og de Nordiske organisationer samarbejde omkring udrulning af et øget antal brintbiler og en udbygning af brint tankstationer. Dette skal skabe grundlaget for en markedsintroduktion omkring år 2015 som annonceret af de ledende bilproducenter tilbage i september 2009. Samarbejdet kan også skabe grundlag for øget forretning og udveksling af viden og teknologi imellem de Nordiske lande og Sydkorea.
Hensigtserklæringen blev underskrevet ved en ceremoni på den Svenske ambassade i Seoul, Sydkorea d. 31. januar 2011 af repræsentanter fra Hyundai/Kia, Icelandic New Energy og de nationale organisationer bag SHHP samarbejdet HyNor Norge, Hydrogen Link Danmark og Hydrogen Sweden. Den Svenske ambassadør og en repræsentant fra det Sydkoreanske Ministerium for Viden & Økonomi var medunderskrivere af hensigtserklæringen.
Dr. Woon Chul Yang, præsident for forskning & udvikling hos Hyundai/Kia udtaler, "Vi forventer at udrulningen af brintbiler til de Nordiske lande hvor netværket af brint tankstationer er veludbygget, kan bidrage til at promovere vores avancerede miljøvenlige køretøjs teknologier i Europa. Med hensigtserklæringen håber vi at blive en førende producent af brintbiler til det europæiske marked."
Lars Vargö, Sveriges ambassadør udtaler: "Vi er glade for at bevidne hensigtserklæringen mellem Hyundai/Kia og nøgle interessenterne fra de Nordiske lande, og håber at se en styrkelse af brint og brændselscelle industrien gennem samarbejdet."
Flemming Wennike, foreningsleder Hydrogen Link udtaler: "Aftalen med Hyundai/Kia er et vigtigt skridt mod udrulning af brintbiler og tankstationer i Danmark såvel i de Nordiske lande. Samtidig er aftalen et udtryk for at brintbiler teknologisk er klar til markedsintroduktion og at bestræbelserne i de Nordiske lande og Danmark omkring etablering af brint tankstationer har båret frugt. Med adgang til brintbiler kan vi nu komme videre i planlægningen og etableringen af et landsdækkende netværk af brint tankstationer."
Yderligere oplysninger
Foreningen Hydrogen Link Danmark
Foreningsleder, Flemming Wennike
+45 2938 3965, fw@hydrogenlink.net
Pressemeddelelse som WORD
Pressemeddelelse som PDF
Nordisk pressemeddelelse
Hyundai/Kia pressemeddelelse
Billede fra udskrivelsesceremonien ved den Svenske Ambassade i Seoul
Klik på billedet for høj opløsning

Personer på billedet fra venstre:
Lars Vargö, Sveriges Ambassadør
Bjørn Simonsen, formand HyNor
Björn Aronsson, direktør, Hydrogen Sweden
Mikael Sloth, bestyrelsesformand, Scandinavian Hydrogen Highway Partnership
Woong-Chul Yang, Præsident Hyundai/Kia R&D Division
Flemming Wennike, foreningsleder, Hydrogen Link Danmark
Jón Björn Skulason, direktør, Icelandic New Energy Ltd.
Nam Hoon Kang, General Direktør Energi Politik, Korean Ministry of Knowledge & Economy
Foreningen Hydrogen Link Danmark | www.hydrogenlink.net og www.scandinavianhydrogen.org
Hydrogen Link arbejder for at fremme udbredelsen af brændselscelle elektriske biler og etableringen af brint tankstationer i Danmark. Hydrogen Link er en del af, "Scandinavian Hydrogen Highway Partnership", der arbejder for at etablere brint tankstationer i og udbrede brændselscelle biler de skandinaviske lande.
|
|
|