|
28.09.2010
Brintbilens første eventyr i 20'erne kørte af sporet, men nu har omgivelserne ændret sig, forskningen er kommet med og bilproducenterne arbejder målrettet mod at kommercialisere teknologien.
Prototytype brintbiler fra Daimler/Mercedes i 1980'erne.
Flere og flere bilproducenterne har de senere år peget på brint som en nødvendig teknologi, ud fra et langsigtet forsyningsperspektiv og fordi teknologien har potentiale til at matche og endda overgå forbrændingsmotoren, særligt hvad angår pris og effektivitet.
Engang så man på brint som det grønne alternativ til benzinbiler. Ikke forurenende og lette at producere, tilgængelige for alle. Men brint tabte kampen til en mængde af forhindringer på vejen; frygten for eksplosion i gassen, udfordringen i at køre med brinten i store, tunge tanke og ikke mindst manglen på infrastrukturen, der skulle danne grundlaget for den daglige hverdagsbrug af bilen.
I dag taler man igen og mere end nogensinde før om brint.
300 hestes motorer er fortid
Dr. Johannes Töpler, styreleder i Deutscher Wasserstoff- und Brennstoffzellen-Verband, det tyske hydrogen- og brændselscelleforbund ser flere årsager til, at brint igen er blevet aktuel.
"Vi må tænke helt nyt, når det gælder mobilitet. Tiden med 300 hestes benzinbiler er forbi. Langdistancetransport med batteridrift vil aldrig blive muligt. Vi har brug for både batteridrevne biler og hydrogendrevne biler. Fossile brændsler vil stige i pris, og vi har CO2-problematikken" siger Töpler til til det norske Teknisk Ukeblad.
Han uddyber, at brændselscellerne i dag er blevet langt bedre, og begyndervanskelighederne er overkommet. Især i Tyskland er markedet for brint kæmpestort. Sidste år indgik ledende energiselskaber en hensigtserklæring om at arbejde for en infrastruktur af brint tankstationer i Tyskland.
Det er vedtaget, at vind- og solkraft skal tidobles i Tyskland fra 2009 til 2020, men der er ikke sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, og det er en stor udfordring, at strømnettet er overbelastet og med presserende behov for udbedringer. Overskudselektricitet kan bruges til at producere brint, mener Töpler, og de store energiselskaber i Tyskland arbejder da også netop nu med både havvind og brint.
400 kilometer på 11.000 sugerør
Samtidigt forskes der flere steder rundt omkring i verden i, hvor brintteknologi til transport kan gøres stadig mere fleksibel og effektiv. For nylig har israelske forskere været fremme og sige, at man nu er et stort skridt tættere på mindre og lettere tanke til brint.
Kun lidt tykkere end et hårstrå opbevares brint i fremtiden i cylindre, der sammenlagt har omkreds som et sugerør. 11.000 af disse sugerør vil kunne få en bil til at køre 400 kilometer, og teknologien vejer og fylder kun det halve af, hvad same udstyr i bilerne gør i dag.
"Vi har fremvist ny teknik, der kan indholde mere hydrogen end noget andet nuværende system" siger Dan Eliezer, chefforsker hos C.En Ltd. til AP.
Bilfirmaerne følger trop
Modsat selve opbevaringen af brinten forskes der ikke i at forbedre standard brændselscellen, der i dag ikke ser meget anderledes ud, end da den blev opfundet for 150 år siden. Og intentionen og nytteværdien i brinten er da også den samme, som den altid har været, nemlig at brint skal produceres ved at spalte vand ved hjælp af vedvarende energikilder.
"Først som sidst: brint er der, hvor udviklingen bør ske i fremtiden" siger Danny Dicks, biobrændstofsekspert fra det engelske konsulenthus Innovation Observatory til AP. Og han får meget snart ret hvis udmeldingerne fra en række ledende bilproducenter. Sidste år indgik bilproducenterne Daimler, Ford, GM/Opel, Honda, Hyundai/KIA, Renault/Nissan og Toyota en hensigtserklæring om at arbejde for at markedsintroducere brintbiler frem mod 2015. De seneste måneder er målsætningen blevet bekræftet af udmeldinger om betydelige prisreduktioner på brintbiler som skulle muliggøre kommercielle priser i 2015 under danske vilkår.
Samlet set synes brint måske på vej som en "comeback kid" om end en mere moden en af slagsen.
Kilder:
www.fortune500global.com
www.cbsnews.com
www.economist.com
www.nzherald.co.nz
www.today.msnbc.msn.com
www.tu.no
|
|
|
Hydrogen Link nyheder