Honda fremviser ny brændselscelle sportsvogns koncept
19.11.2009
Honda har netop fremvist et nyt sportsvognskoncept baseret på brint drevne brændselsceller, kaldet FC Sport. Formålet med konceptet er som Honda udtrykker det: "at undersøge hvordan man tilfredsstiller motorsports entusiaster i en verden efter olie. Mennesker som elsker sportsvogne vil stadig have et grundlag for deres passion i en brint-drevet fremtid".
Honda FC Sport er baseret på brændselscelle teknologien "V Flow" fra Honda FCX Clarity og et ny modul koncept gør det muligt at placere det meste af fremdriftssystemet mellem akslerne hvorved en sublim vægtfordeling og meget lavt tyngdepunkt opnås. Brændselscellen er placeret mellem bagsæderne og en batteripakke i midten af køretøjet. Den elektriske motor er placeret lige foran forakslen, mens to hydrogen lagringstanke er placeret lige bag bagakslen.
Den optimale placering af fremdriftssystemet giver også plads til en stor passagerkabine med plads til tre passagerer, dog med føreren placeret i midten som i konventionelle racerbiler.
Bilen er udstyret med en lavthængende krop og med en high-tech udformning som dog også har en praktisk funktion, bl.a. bagenden som indeholder kølingen til brændselscellen.
Designet af Honda FC Sport er sket med inspiration i super sportsvogne og med tanke på at levere samme performance. Ifølge Vice President i American Honda Motor Co. Inc. Dan Bonawitz har Honda lavet FC Sport for at undersøge hvordan behovene hos motorsports entusiaster kan tilfredsstilles i en verden efter olie. Helt konkret er målet for Honda at "Mennesker som elsker sportsvogne vil stadig have et grundlag for deres passion i en brint-drevet fremtid", udtaler Dan Bonawitz.