Hydrogen Link netværket blev etableret tilbage i 2005 af Nordisk Transport Politisk Netværk.
I en første fase af Hydrogen Link netværket fra marts til oktober 2005 blev mulighederne for etablering af et antal hydrogen tankstationer i Jylland analyseret samt mulighederne for hvordan tankstationerne kan kobles sammen med hydrogen tankstations netværk i Norge, Sverige og Nordtyskland. Analysen resulterede i identifikationen af 8 mulige placeringer af hydrogen demonstrations tankstationer i Jylland.
Desuden blev der skabt kontakt til 100-150 interesserede aktører i Danmark.
Hydrogen Link er i dag på vej til at blive et nationalt netværk for forskning, udvikling og demonstration af hydrogen og brændselscelle teknologi til transport, med det formål at fremme en dansk infrastruktur af hydrogen tankstationer og en udbredt anvendelse af brændselscelle køretøjer, begyndende med niche transport og på længere sigt vej transport.
Netværks metoden og tilgangen i Hydrogen Link netværket er, at skabe en såkaldt triple helix netværkskonstellation hvor både myndigheder, universiteter og virksomheder i samarbejde imødegår og arbejder med forsknings, udviklings, demonstrations (F/U/D) og markedsmæssige udfordringer ved introduktion af hydrogen til transport formål. Selve F/U aktiviteterne gennemføres som nationale og internationale projekter af både teknologisk og teoretisk art. Pilot og demonstrations aktiviteterne samt koblingen til virksomheder sker gennem forankring af F/U/D aktiviteterne i udvalgte hydrogen tankstations placeringer, såkaldte H2 HUB's rundt om i Danmark. Hver H2 HUB er unik i den forstand at F/U/D aktiviteterne fokuserer på forskellige teknologier i "hydrogen kæden" alt afhængig af de vidensmæssige og industrielle kompetencer samt energi infrastrukturforhold der er i H2 HUB området. P.t. er otte mulige H2 HUB's identificeret i Jylland og yderligere placeringer er under identifikation i både Jylland, Fyn og Sjælland med en målsætning om at identificere 10-15 H2 HUB's i Danmark inden 2010.
I takt med at F/U projekter gennemføres og de forskellige H2 HUB's udvikles skal efterfølgende pilotprojekter opstartes i minimum 5-10 H2 HUB's. Der er allerede forprojekter, F/U og pilotprojekter i gang i fire H2 HUB's i Jylland. Den opsamlede viden og udviklede teknologi fra F/U og pilot projekterne skal efterfølgende omkring år 2010 puljes sammen i 5 større demonstrations H2 HUB's hvor antal hydrogen køretøjer og størrelsen af systemerne og tankstationen øges betydeligt. Hver demonstrations H2 HUB vil skønsmæssigt andrage 30 mio. kr. hvorfor projektets samlede finansiering på 150 mio. kr. forventes rejst ved en kombination af EU, nationale, regionale, lokale og virksomheds midler. Demonstrationsprojektet skal derfor også gennemføres ved at indsende en ansøgning om et EU Lighthouse demonstrationsprojekt i samarbejde med lignende netværks projekter i Norge og Sverige, for derved at øge chancerne for succes. Dette nordiske samarbejde er allerede etableret og går under navnet "Scandinavian Hydrogen Highway Partnership" (SHHP) hvor Hydrogen Link lignende netværk i Norge (HyNor) og Sverige (Hyfuture) også deltager. SHHP skal samle de tre landes netværk i en samlet Skandinavisk ansøgning til EU omkring et Lighthouse demonstrations projekt for hydrogen til transport. www.scandinavianhydrogen.org
Etableringen af den første hydrogen tankstation i Danmark planlægges at ske i 2008 i et pilotprojekt kaldet "H2 HUB Vestjylland" med støtte fra Energistyrelsen.