|
19.12.2010
Om fire år sender Hyundai sin Tucson IX-brintbil ud på det kommercielle marked, og den kører allerede nu lige så langt på en opfyldning som en benzin-bil og næsten dobbelt så langt på "literen".
Allerede næste år vil Huyndais brintbil, Tucson IX, komme ud at køre testkørsel, og bilproducenten, der er Sydkoreas største, regner med en fuld udrulning og kommercialisering i 2015. Det skriver Bloomberg.com.
Den nye model er en opgradering af den tidligere model, der så dagens lys i 2008.
Men siden er der sket en del med Huyndais brintbil. Den kører nu 650 kilometer per optankning, hvor den forudgående model kørte tom ved blot 370 kilometer.
Udnyttelsen af brinten som brændstof skal yderligere være forøget med 15 procent, fremgår det af en meddelelse fra Huyndai. Helt præcist går den forholdsvis store bil (SUV) 31 km per liter benzin ækvivalent, hvor en tilsvarende benzinmodel kun går 16-18 km på literen.
Tucson IX Fuel Cell Electric Vehicle kommer med et 100-kilowatt brændselscellesystem og to brinttanke. Ifølge Huyndai vil det med den nye model være muligt at starte bilen i temperaturer helt ned til minus 25 grader celcius.
Kilder:
www.green.autoblog.com
www.earthtechling.com
www.thecoolgadgets.com
www.evworld.com
www.fuelcelltoday.com 1
www.fuelcelltoday.com 2
|
|
|