Pressemeddelelse: Norsk Transportminister bakker op om Skandinavisk Hydrogen Transport samarbejde
11.09.06
Ved åbning af Norges første hydrogen tankstation i Stavanger den 23 august udtrykte den norske samferdselsminister Liv Signe Navarsete i sin tale fuld opbakning til det Skandinaviske hydrogen samarbejde "Scandinavian Hydrogen Highway Partnership" samt aktiviteterne i Danmark på hydrogen til transport, Hydrogen Link.
Norge fik sin første hydrogen tankstation d. 23. august hvor Samferdselsminister Liv Signe Navarsete foretog åbningen på en af Statoils almindelige benzinstationer i Stavanger.
I forbindelse med åbningen blev et stort antal hydrogen køretøjer fremvist. De skal efterfølgende anvendes af almindelige brugere i Stavanger.
Med åbningen af tankstation i Stavanger er startskuddet gået til etablering af en skandinavisk infrastruktur af hydrogen tankstationer og udbredt anvendelse af brændselscelle biler, der anvender hydrogen som brændstof.
Målsætningen er, at en sammenhængende tidlig infrastruktur af hydrogen tankstationer står klar i Norge, Sverige og Danmark inden 2012 så det bliver muligt at køre på hydrogen fra Norge over Sverige og Danmark til resten af Europa.
Det skandinaviske samarbejde går under navnet "Scandinavian Hydrogen Highway Partnership" og består af nationale hydrogen transport netværk fra Norge (HyNor), Sverige (Hyfuture) og Danmark (Hydrogen Link).
I sin tale ved åbningen af tankstationen udtrykte Samferdselsminister Liv Signe Navarsete stor opbakning til det skandinaviske samarbejde og aktiviteterne i både Sverige og Danmark:
"Subsequently, I am very pleased that HyNor in Norway has formed an official partnership with Scandinavian partners involved in related projects in Denmark and Sweden.
I can assure you that I will follow the development of the HyNor Project and the Scandinavian Hydrogen Higway Partnership closely in the years to come. I will be eagerly awaiting the valuable experiences a demonstration project of this magnitude will, hopefully, accomplish."
Citat: Samferdselsminister Liv Signe Navarsete, Norge
I Norge arbejder HyNor projektet på at sikre etableringen af hydrogen-tankstationer langs ruten Oslo-Stavanger, hvoraf de første er åbnet i Stavanger og den næste åbnes i Porsgrunn i foråret 2007.
Sverige fik sin første hydrogen tankstation i Malmø for flere år siden og nu arbejdes der i projektet Hyfuture på at sikre etablering af yderligere en tankstation i Göteborg så at ruten fra Oslo til København kan køres på hydrogen.
I Danmark initierede Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN) tilbage i 2005 projektet Hydrogen Link med det formål at identificere placeringsmuligheder for tidlige hydrogen tankstationer i Jylland og få skabt et skandinavisk samarbejde. Siden da har Hydrogen Link udviklet sig til et nationalt netværk for forskning, udvikling og demonstration af hydrogen og brændselscelle teknologi til transport.
Hydrogen Link skal fremme en dansk infrastruktur af hydrogen tankstationer og en udbredt anvendelse af brændselscelle køretøjer, begyndende med niche transport og på længere sigt vej transport.
De første hydrogen og brændselscelle drevne køretøjer er allerede i drift i Danmark i Region Midtjylland hvor den interne transport på en række sygehuse og kommuner anvender hydrogen som brændstof. Der er ligeledes åbnet tre mindre fyldningsstationer for hydrogen i Regionen. Etableringen af den første større hydrogen tankstation i Danmark planlægges at ske i 2008 i et 13 mio. kr. pilotprojekt kaldet "H2 HUB Vestjylland". 9 mio. kr. er allerede rejst fra lokale myndigheder og virksomheder, mens der ansøges om de resterende 4 mio. fra nationalt hold.
På en National Dansk Hydrogen Transport Konference d. 25. september i København vil transport- og energiminister Flemming Hansen officielt igangsætte den danske platform for forskning, udvikling og demonstration af hydrogen og brændselscelle teknologier, herunder også transport.
Yderligere oplysninger:
Flemming Wennike
Ringkøbing Amt faofw@ringamt.dk
+45 29617764
Mikael Sloth
H2 Logic ApS ms@h2logic.dk
+45 9627 5602
+45 2991 3179
Samferdselsminister Liv Signe Navarsetes tale ved åbningen af hydrogen tankstationen i Stavanger: Link til ministerens tale
Hent pressemeddelelse som PDF eller word: Pressemeddelelse som PDF Pressemeddelelse som Word
Scandinavian Hydrogen Highway Partnership www.scandinavianhydrogen.org
Åbning af hydrogen tankstation i Stavanger (klik for at downloade billede i højopløsning)
Hydrogen Link er finansieret af:
Nordisk Transportpolitisk Netværk: www.ntn.dk
H2 Logic ApS: www.h2logic.com