20.11.2011
Toyota har netop fremvist deres nye koncept brintbil på Tokyo Motorshow. Bilen præsterer en rækkevidde på 700 km og forventes lanceret på markedet fra omkring 2015.
I august slap de første detaljer ud om at Toyota var på vej med en ny brintbil, efter adskillige års hemmelighedskræmmeri fra bilgiganten.
Detaljerne om den nye brintbil er dog stadig meget sparsomme hvad angår dens brint og brændselscelle teknologi. I stedet må de besøgende på Tokyo Motorshow nøjes med et kig på bilen som dog viser at Toyota formentlig sigter mod en bil i mellemklassen lignende deres Prius Hybrid.
Ligeledes skulle bilen basere sig på en ny konstruktion hvor brændselscelle og brint tank er integreret på en måde som giver et særdeles stort bagagerum.
Både Daimler og Hyundai fokuserer i dag på brintbiler som baserer sig på eksisterende benzin og diesel modeller for at kunne reducere prisen mest muligt.
At Toyota går en anden vej kan indikere at de virkelig går efter en bil som er optimeret i alle henseender til drift på brint.
Kilder:
www.autoblog.com
www.toyota-global.com
|